|
Tak til vores sponsorer (18+) |
Special-version af nyhedsbrev: Undervisning i Nord-Uganda Kære læser, Siden december 2002 er der kommet skred i planerne om undervisning i alt fra basal introduktion til computere til avanceret brug af forskellige programmer. Kontakten blev etableret til f.eks. Church of Ugandas distriktskontor i Kotido, LWF i Moroto og til en række missionsorganisationer den syd-sydøstlige del af Uganda, samt til en række organisationer i Kampala. Derefter foregik der planlægning af undervisningsperiode, afdækning af forkundskaber og ønsker, rejsearrangementer, fremskaffelse af kursusmateriale mm. Alt dette endte med, at jeg fredag den 7. marts kunne sætte mig ind i MAFs 9 personers Cessna 208 fly og rejse til Kotido i det nordlige Uganda – 600 km fra Kampala og tæt ved grænsen til både Sudan og Kenya. Kotido ligge i Karamoja området, som bebos af en række stammer, der tilsammen kaldes Karamojong. Karamojong er desværre veludrustet med store våben som AK47 maskinpistoler mm, hvilket gør området meget usikkert pga. de mange interne stammekrige og kvægtyverier Mødet med Kotido var lidt af en omvæltning fra det grønne og frodige Kampala. Omkring 40 grader i skyggen og et landskab der mest ligner gold ørken med små tørre buske og enkelte halv-grønne træer ind imellem. Jorden var mest sand, som ved den mindste påvirkning blev hvirvlet op og lagde sig som et rødbrunt lag over alle ting. Ikke godt for sarte computere og printere. Siden december 2002 har indbyggerne haft adgang til mobiltelefoni, men brug af elektroniske medier er begrænset til langsom e-mail eller Internet via dyr satellit-telefon forbindelse. I sådanne situationer oplever man hvorfor MAF gør en forskel med deres 2 ugentlige flyvningen, medbringende post og nyheder fra omverdenen Jeg blev budt velkommen af afdelingens leder David Mutoko, og mange af de nationale og internationale ansatte, der alle udtrykte glæde og forventning til undervisningen. Efter en kort rundvisning, hvor jeg bl.a. så den DANIDA sponsorerede hospitalsbygningen med fødselsafdeling, øjenklinik og undervisning i forebyggelse af AIDS/HIV, fik jeg anvist min bolig: en cementklinet hytte med stråtag. Inde i hytten var der en seng, et bord og en dunk med vand – som jeg i øvrigt ikke skulle drikke, men kunne bruges til ”etagevask”. På samme grund lå der dog et ”almindeligt” hus, hvor jeg kunne få et dagligt bad, og få opladet de elektriske ting jeg havde medbragt. På grund af meget lidt regn i det sidste år, så findes der ikke skyggen af græs, og kun få buske med blomster eller træer med blade. Men når regnen kommer om 1-2 måneder så blomster alt op igen, græsset spirer og alle træerne får grønne blade. Før den egentlige undervisning skulle starte, fik jeg mulighed for at køre sammen med en præst og en hollandsk fyr til nationalparken Kidepo i det nordligste hjørne af Uganda. Da vi på vejen fra Kotido til den næste by Kabon skulle krydse skellet mellem to stammer, der bekriger hinanden, var det ikke tilrådeligt at køre alene. Der er en del folk som er blevet overfaldet og myrdet af krigere, og derfor skulle vi enten køre i kortege eller hente to bevæbnede soldater på kasernen. Heldigvis var det lokal helligdag, så vi kunne køre i kortege med andre biler – men det foregik også på grusveje med over 100 km i timen!! Vi nåede helskindet til Kabon og videre til nationalparken Kidepo. Vi blev indkvarteret i en hytte med flot udsigt ud over parken, der omkranses af bjerge. I løbet af dagen sneg temperaturen sig op på 45 grader og selv vinden var næsten ulidelig varm. Om morgenen og aftenen var vi på ”game-rides” (safari), hvor vi prøvede at spotte så mange forskellige dyr som overhoved muligt. Det blev da også til flokke af bøfler, elefanter, forskellige typer af antiloper, zebraer og et par giraffer. En del tid blev brugt på at lede efter løver og geparder, men de have gemt sig for godt. Til gengæld gav det mig masses af ”off-road” kørsel rundt i landskabet En aften kørte vi løvernes brøl 10-15 meter fra vores hytte. Vi prøvede at spotte dem med en lommelygte, men kunne desværre ikke rigtig se dem. Dog prøvede vi ikke at gå tættere på, hvilket vi ellers var fristede til. På grund af usikkerheden i Karamoja regionen skal man medbringe al mad og drikkelse selv. Det er ikke muligt at købe andet end en flaske vand. Fra søndag til mandag var vi desuden de eneste besøgende i nationalparken. Mandag morgen gik turen så tilbage igen. På vejen stoppede vi og gav lift til en del Karamojong kvinder, der på ladet af Land Cruiseren blev fragtet til den næste by. Da vi nåede Kabon var der ingen biler som skulle til Kotido, så vi måtte køre til kasernen og hente to bevæbnede soldater. (Soldaterne bor ikke i almindelige huse, men lerklinede hytter med stråtag) Heldig kom vi helt til Kotido uden sammenstød af nogen form, men så flere krigere gå med våben under deres slag, og tænker da også sit til hvad der mon ville være sket, hvis vi pludselig var blevet udsat for et angreb. Mandag eftermiddag blev brugt til at forberede det sidste undervisning og gøre klar til tirsdagens første lektion i basal brug af en computer. Deltagerne kom alle fra Church of Ugandas udviklingsafdeling, enten som regionsledere eller arbejdende direkte ”i marken” indenfor sundheds- og landbrugsprojekter eller undervisning af lokale præster og evangelister. Tirsdag morgen startede med 5 deltagere i basal introduktion af computere. De fleste havde set en computer med aldrig rigtig brug den. Der blev startet med basal forståelse af en computer, brug af mus og tastatur og gennemgang af Windows98s funktionalitet. Efter ½-1 dags introduktion gik vi videre med basal brug af Microsoft Word, hvor deltagerne prøvede at skrive deres første dokumenter Den sidste 1 ½ dag blev kurset udvidet med op til 17 deltagere, og der blev gennemgået avancerede funktioner, som hvordan man anvender grafer i Microsoft Excel samt fletning af oplysninger til Word. Desuden blev præsentationsværktøjet Microsoft PowerPoint gennemgået, hvor deltagerne fik lært at lave flotte og farverige præsentationer. Der blev også tid til en hurtig gennemgang af Microsoft Publisher, stille spørgsmål samt lade deltagerne arbejde med små opgaver på egen vis. Det er klart, at ingen på tre dage kan nå at blive ekspert i brugen af computer eller i et eller flere programmer, men jeg blev meget overrasket over, hvor meget kursisterne tog til sig og endte med at kunne klare. Før jeg fredag eftermiddag fløj tilbage til Kampala fik jeg løst en række computer problemer, og lært et par sekretærer om hvordan man vedligeholder en computer. Mit håb er, at jeg i løbet at en måneds tid kan komme tilbage til Kotido og give noget udvidet undervisning. Desuden ønsker jeg, at starte kurser op i Kampala og andre steder i Uganda, hvor behovet også er til stede. Udbudet af kurser i Kampala er rimelig stort, men kvaliteten er meget svingende, og prisen er for høj for mange kirker og missionsorganisationer. Jeg ser det derfor som en af mine opgaver, at undervise så mange som muligt i brugen af computere indtil jeg forlader Uganda. Kærlig hilsen
|