Vejret i Entebbe lige nu
(Ligger ca. 35 km. fra Kampala)
Tak til vores sponsorer (18+)
xxx videos
Nyhedsbrev - oktober 2001
"De, der stoler på herren, er som Zions bjerg, det rokkes ikke, det står fast for evigt" Salme 125 vers 1
Kære læser,
Så er det blevet tid til at sende en hilsen hjem til Danmark. Tiden flyver af
sted og det er slet ikke til at forstå, at jeg nu har været i Uganda i 1½ måned.
Kalenderen fortæller nu, at det er blevet oktober, med efterår, regn og rusk,
men også med de utrolig flotte farver som naturen velsigner os med. Dette
dejlige syn må jeg så tænke tilbage på, idet træerne her i Uganda ikke taber
bladene på én gang med lidt efter lidt året rundt. Derfor har Uganda også kun én
årstid – dansk sommer. Alligevel er det nu ikke kun blå himmel og 25 o
C jeg oplever. Vejret kan til tider være meget omskifteligt - svingende
fra øsende regnvejr over blæst til for det meste flot sommervejr.
Jeg nyder det!!
Nu har jeg
været her i 6 uger og må sige, at jeg nyder det rigtig meget. Jeg er utrolig
taknemmelig for, at det er lykkedes for mig at komme af sted i denne tjeneste
for Gud, og set i bakspejlet (hvilket altid er det letteste) så er der mange af
mine bekymringer som har været ubegrundede. Jeg har endnu ikke oplevet følelsen
af, at ”dette var bare en ugennemtænkt og forhastet beslutning, og det havde
været bedre at blive i Danmark”. Jeg håber at du der læser dette, vil
overveje om du tjener Gud med det du laver, eller om du skal rykke rødderne op,
og bede Gud om at bruge dig på en eventuel anden måde!
Meget er anderledes
Meget er
anderledes her i Uganda, og der er mange ting jeg har skullet vende mig til. Jeg
fik f.eks. af vide at strømmen ville være væk ca. hver 6. aften. Det passede
også i starten, men i øjeblikket er det hver 2-3 aften at der ikke er strøm om i
ca. 3 timer. Det sætter en begrænsning på, hvad man kan foretage sig, men
egentlig meget hyggeligt at sidde i stearinlysets skær – uden radio og fjernsyn.
Jeg har en generator som jeg kan
starte,
men vælger for det meste at nyde mørket og stilheden og f.eks. bare sidde
udenfor og kigge op på stjernerne og nyde den varme sommeraften.
Der er flere af mine nationale arbejdskollegaer som undrer sig over, at jeg kan
lide den ugandiske mad, men den er faktisk ikke så slem - endda. En meget normal
spise er Matoke (kogte bananer) som smager lidt hen efter danske
kartofler, men skal spises sammen med sovs eller anden væde for ikke at blive
for tør.
I sidste nyhedsbrev fortalte jeg lidt om trafikken hernede og det er virkelig et kapitel for sig selv. Ugandere kender ikke til begrebet køer eller det at vente på hinanden. Derfor er det meget normalt at der i en rundkørsel pludselig er tre eller fire køer og bilister der lige skal prøve at komme foran…. Så for dem som synes at København er en svær by at køre i – kom herned og prøv!! Man skal have øjne og ører åbne for ikke at blive påkørt eller påkøre andre.
Taxa’erne er nærmest livsfarlige at køre med, så dem har vi nærmest fået forbud imod. De tror de ejer vejen, og viger ikke tilbage for noget. De lever efter reglen ”Al magt til Matatu’erne (taxaerne)” – også selv om de kører i den forkerte side af vejen. Endnu farligere er motorcykel-taxaerne (Boda-boda’erne). De prøver at siksakke ind imellem bilerne, og det er ikke sjældent, at man ser eller hører om uheld med kvæstelser eller død til følge. Jeg har allerede set én mand liggende i en blodpøl. Så er det trods alt mere sikkert at køre i sin egen bil – og huske at låse bilen, når man kører inde i byen, for ikke at blive røvet mens man holder stille – det forekommer! Jeg har ikke været udsat for noget af al det – men det er altid godt at tage sine forholdsregler.
Dem som har
været i Tanzania kender til råbet ”musungu” . Det betyder fremmed eller
hvid og er et yndet tilråd fra børnene. Men normalt vil de bare have
opmærksomhed, vinke eller prøve at få lidt penge.
I aviserne skal man også vende sig til at læse om overfald, drab og ulykker.
Igen er det et spørgsmål om ikke at være dumdristig og tage sine forholdsregler.
Om morgenen føler jeg det virkelig, som om jeg lever i en tropisk regnskov. Fuglene er store og de ”larmer” meget. Slanger og andet kryb har jeg heldigvis ikke mærket noget til – udover at jeg har nogle husdyr – myrer i køkkenet og et stort firben i stuen. Men firbenet skulle efter sigende spise moskitoerne, så det får foreløbigt lov til at blive der.
Jeg har svært ved at vænne mig til at høre om dødsfald og ulykker, manglende penge til medicin, hospitalsophold og skolepenge hos de folk jeg omgås. Det er hårdt at vide, at de mennesker ikke har pengene, og ofte ikke mulighed for at skaffe dem, mens jeg bor i et stort hus, har hushjælp, kører rundt i bil mm. Det var et af områder jeg allerede blev konfronteret med på forberedelseskurset i England. Alligevel er det anderledes at opleve det i praksis. Jeg har allerede givet tilskud til medicin til min nattevagts søster, og lidt penge til betaling af skolegangen for min hushjælps børn. Lidt hjælp, men dråber i havet…
Stille dag den 27. september
Hvert tredie
måned afholder MAF Uganda en Stille dag for alle medarbejdere, for på den
måde at give medarbejderne mulighed for at møde med dem man ellers ikke har et
arbejdsfællesskab sammen med. Dagen blev holdt på Hotel International med
flot udsigt over Victoriasøen. Vi brugte en del tid på lovsang og bøn, og
bibeltimerne blev holdt af en
pastor
fra Uganda Christian University. Ham talte over Paulus brev til Efeserne
kap. 4 om at vi alle er forskellige som mennesker men lemmer på det samme legeme
- Jesus Kristus. Det er godt at blive mindet om.
Tur til Tanzania
Søndag den
7. oktober og én uge frem rejser jeg til Tanzania for at deltage i Luthersk
Missionsforenings Missionærkonference. Jeg flyver til Dar es Salaam og kører
videre til Iringa, hvor konferencen holdes på Den danske Skole. Skolen har jeg
hørt en del om, og flere venner har været volontører der. Det bliver sjovt at
møde alle de missionærfamilier som jeg tidligere har læst om. Jeg får også
mulighed for at få en IT-snak med min MAF kollega fra Dodoma, Leif Sonne.
Arbejdet
Jeg
er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne til at flytte kunderne fra det
gamle email-system (cc:Mail) til det nye Internet baserede email-system (FTGate).
Mandag morgen kommer den første kunde, og så går ellers slag i slag. Arbejdet er
spændende og udfordrende, især når Microsofts produkter ikke vil makke ret. Det
har jeg meget ”sjov” ud af. Heldigvis har jeg en række gode kontakter i Danmark,
som har været meget villige til at hjælpe mig.
IT-afdelingen består udover mig kun af Sam. Sam er Ugander og gift med Sarah, der også arbejder for MAF. Sam er en meget stille, rolig og sød mand, og vi har det rigtig godt sammen. Han har en god humor, så vi kan kombinere arbejdet med lidt sjov. Men han har også en personlighed der gør, at jeg skal være efter ham for at sikre at han laver noget.
MAFs kontor består udover IT-afdelingen af 7 ugandere og 2 ”hvide”. Dertil kommer 6 piloter/mekanikere og en række ugandere der vedligeholder MAFs landingsbane og bygninger i Kajjansi, samt hjælper til med at losse bagage og passagerer.
Hverdagen
Hverdagen
har efterhånden indfundet sig med sin daglige trummerum, men jeg prøver at
krydre den med forskellige tiltag. I starten handlede ”de to singler” (Paul og
jeg) om lørdagen, men det er simpelthen for hektisk (fuldstændig kaotisk trafik)
Nu prøver vi at tage et par timer fri onsdag formiddag og handle ind i et
Føtex-lignende supermarked samt en række mindre butikker. Desuden sætter jeg min
hushjælp til at
handle lidt ind på det lokale marked hver fredag.
Indimellem kokkererer hun for mig, men jeg laver da også mad selv. Der er varm
(ugandisk) mad på arbejdet hver dag, men nogle gange er det nu også rart at gå
hjem og smørere en bolle med pålæg.
I tirsdags begyndte jeg at synge med i Kampala Singers, et klassisk kor bestående af ca. 50 sangere fordelt næsten ligeligt mellem Ugandere og udlændinge. De er ret gode, så nu må vi se om jeg kan holde gejsten oppe, men vil da give det en chance.
Nogle af jer hørte om, at jeg efter en uges tid faldt ned fra et træ (da jeg skulle besøge naboen – en anden MAF-familie) og fik en mindre hjernerystelse. Den er jeg heldigvis kommet mig over, og overvejer nu at konstruere en stige i stedet for. Enten skal jeg gå 10 minutter, køre 5 minutter eller kravle over et hegn med pigtråd.
Jeg døjer dog med en del smerter i ryg, skuldre og nakke. Tillægger det ikke eftervirkninger af faldet, men nærmere en dårlig arbejdsstilling. Heldigvis er der en af MAF-hustruerne som er uddannet fysioterapeut, og hun giver mig massage og udstrækninger.
Jeg er også blevet hundepasser for to søde hunde. Chefen for MAF Uganda er taget til USA med familien, og som tak for lån af cykel, TV og video har jeg tilbudt at gå ture med de to hunde. Det nyder vi alle meget. Hundene får en gåtur og jeg får lidt motion samt set endnu mere af den ”høj” jeg bor på.
Hverdagen er selvfølgelig også blevet præget af terrorangrebet i USA. Vi følger med i aviser, fjernsyn og på Internettet. Ligesom resten af verden venter vi også på at se, om USA vil gengælde terrorangrebet og hvordan det så vil udvikle sig. Hvis det udvikler sig til Hellig krig vil alle udlændinge derefter være potentielle angrebsmål, da meget få kan se forskel på f.eks. en amerikaner og en dansker
Weekender
Normalt
prøver jeg at slappe af i weekenderne og bruge en del tid på mig selv. Det er
rart efter en lang arbejdsuge at kunne sove længe, tusse rundt eller udforske
omgivel-serne på cykel eller i bil.
Lørdag eftermiddag er der normalt Volley og mulighed for en svømmetur i poolen. Søndag middag er jeg normalt inviteret på pizza og video hos familien Lincoln. Det er meget afslappende….
Jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken kirke jeg vil komme i, da der er både for og imod i de fleste, men hælder nok mest til den Anglikanske- eller Baptist kirken. Jeg skal snart bestemme mig, for dermed at få opbygget en trofasthed mod én enkelt kirke og samtidig prøve at få et nærmere fællesskab med de andre kirkegængere.
Jeg vil slutte med at ønske dig/Jer Guds velsignelse over dit/jeres liv, og håber at I lyder det lige så meget i Danmark, Norge eller Israel, som jeg nyder tilværelsen i Uganda
Tak for:
- At jeg er faldet godt til, og nyder at være her
- At det går godt med arbejdet og at opgaverne ikke har (eller må) stige mig over hovedet.
- At vi har et godt fællesskab indbyrdes i MAF Uganda
- At Gud er en almægtig Gud, der hører og besvarer små og store bønner.
Bed for:
-
At jeg må finde mig til rette i en kirke og få et fællesskab med andre kirkegængere.
- At jeg må udvide min venskabskreds til at omhandle flere nationale.
- At jeg må bruge mine penge fornuftigt og på de rette mennesker
- At USA's bekæmpelse af terror ikke må udvikle sig en egentlig krig, hvorved alle udlændinge vil være i fare for gengældelsesangreb.