Det er egentlig lidt spøjst, at jeg hver gang skal starte med at undre mig over, at der igen er gået ”alt for lang tid siden sidste nyhedsbrev”. Måske min dovenskab eller måske bare et sundhedstegn set i lyset af, at jeg absolut ikke keder mig eller har hjemve mm.

Familie på besøg
Lørdag den 24. maj oprandt endelig. Dagen hvor mine forældre og søster satte deres ben på ugandisk grund. Efter 1 ½ års overvejelser og mange spørgsmål til ambassade og flyselskabet om sikkerhed risiko for terrorangreb mm, stod de så i Entebbe lufthavn. Desværre i øsende regnvejr, og efter meget lidt søvn om natten i flyveren.

Det blev til 16 gode dage, hvor jeg fik mulighed for at vise dem meget af det i Uganda, jeg er kommet til at holde så meget af. Det blev bl.a. til safari i Murchison Falls Nationalpark med elefanter, løver, giraffer, en leopard og masser af forskellige antiloper. En eftermiddag var vi på en tre timers bådtur på Nilen med masser af flodheste og enkelte krokodiller, samt udsigt til Ugandas største vandfald. Vi boede på et flot hotel (lodge), hvor der desværre ikke var så mange andre end os pga. usikkerheden i hele den nordlige del af landet. Den lille del af nationalparken vi kørte rundt i var dog sikker nok da området blev afpatruljeret af militæret hver morgen.

Min søster var ikke så stolt da vi holdt mellem to store han løver, og guiden åbnede bildøren for at få dem til at røre lidt på sig. Men vi lever da alle endnu ;-)

Vi så selvfølgelig også Nilens udspring, og fik en sejltur på Nilen og Victoriasøen. En dag havde vi lejet et MAF fly og i en times tid så vi Kampala, den store dæmning i Jinja og Nilen mm fra oven. Min far og søster var ikke så vilde med at sidde i det lille 5 personers fly, men min mor og jeg nød turen.

Der blev også lidt tid til afslapning og gåture med min hund (Basher). Ofte hørte jeg kommentarer som ”hvor er her altså grønt og frodigt” og ”den plante har vi som potteplante i Danmark”.  Vi besøgte selvfølgelig også MAF og prøvede at manøvrere i den kaotiske trafik i Kampala, spise krokodille-kød og ”prutte om priserne” på lokale markeder.

En dag blev vi inviteret hjem til min gartner, hvor vi fik ugandisk mad og familien dansede for os. En rigtig dejlig eftermiddag, hvor min familie oplevede hvor gæstfrie det ugandiske folk normalt er.

Jeg er meget glad for, at mine forældre og søster nu har oplevet Uganda, og derfor langt bedre kan relatere til de oplevelser og mennesker jeg refererer til i emails og telefonsamtaler.

Usikkerhed og afklaring
I sidste nyhedsbrev skrev jeg om usikkerheden og bekymringerne om at forlænge med endnu et år i Uganda. I marts måned traf jeg beslutningen om ikke at forlænge kontrakten og dermed vende hjem til Danmark til august/september.

I midten af maj måned kom det så frem, at TDC skulle fyre 1650 medarbejdere, og jeg følte pludselig tæppet blive trukket væk under fødderne på mig. Efter nogle emails og en telefonsamtale med min chef i TDC viste det sig, at jeg formodentlig ikke ville blive fyret, da afdelingen har brug for mere arbejdskraft. Desuden mener jeg jo selv, at to år i Uganda har givet mig faglige og personlige værdier som TDC kan bruge J

Alt dette betyder, at jeg endelig har bestilt billet hjem til Danmark den 15. august 2003, og dermed afslutter mit arbejde som IT Manager for MAF Uganda.

Der er stadigvæk dage, hvor jeg ikke er sikker på, at beslutningen om at tage hjem er den rigtige. Jeg spekulerer ind imellem på, om mit sikkerhedsnet med to års orlov fra TDC kan være en snare for mine muligheder for rigtig at blive brugt i Guds riges arbejde.

Jeg vælger dog at tro på, at der er en mening med, at jeg skal tilbage til Danmark og TDC igen. Så må de kommende år vise, om jeg skal tage af sted igen eller om jeg skal slå mig til ro i Danmark.

Arbejdet
I starten af maj fik vi omsider ansat endnu en person i IT afdelingen. På sigt skal min stilling overgå til en ugander, og da det samtidig blev klart, at min kollega Sam Tsapwe fra 1. juni skulle bruge al sin tid på at vise Jesus-filmen og lave fremstød sammen med lokale kirker, så skulle vi have ansat mindst én anden. Efter annonce-opslag på Makerere universitet i Kampala og samtaler kunne vi endelig ansætte den 29 årige Evelyn Nakibuuka. Hun har en god uddannelsesmæssig baggrund, og de områder hun mangler viden indenfor prøver jeg at oplære hende i.

Jeg har igennem de seneste tre måneder gennemført en række IT kurser for kolleger i MAF og ansatte hos flere af vores email kunder. Da vi ikke har et dedikeret undervisningslokale, har jeg måttet bruge mine lørdage på at afholde kurserne. I den kommende tid skal der afholdes flere kurser i basal brug af computeren, brug af email og internet og Microsoft Excel.

I denne uge skal vi fastlægge planerne for IT afdelingens arbejde for de næste par år. Jeg vil meget gerne kunne overdrage mit arbejde med en viden om, at fokus for MAF Ugandas IT arbejde ligger fast og er målrettet for de næste 1-2 år eller længere.

MAF Uganda
I slutningen af marts måned kom Emma og Laurie Nason med deres datter for at starte deres fire-årige kontrakt som pilot-familie. En måneds tid senere holdt vi afskedsfest for Anneke og Marco Koffeman og deres 2 børn. De skal først hjem på orlov og derefter fortsætter de deres tjeneste som pilot-familie i Bangladesh, ligeledes for MAF Europe.

Der er igen snak om, at MAF kontoret skal flytte til Kajjansi, hvor MAF’s landingsbane ligger. Det vil IT mæssigt medføre en større installation af netværk samt installation af en satellit forbindelse i stedet for vores hidtidige radio-kæde internet forbindelse.

Det er dog ikke fastsat tidspunkt for flytningen endnu, men der snakkes meget om det. Den bygning der skal flyttes ind i, kræver en del modernisering, så mit bud er, at der vil gå 1-2 år før vi reelt flytter, hvis det overhovedet vil ske…

MAF gør en forskel!!
I dagene 14-17 maj 2003 var MAF Uganda ”vært” for en storstilet redningsaktion i Bunia, DR Congo, hvor 2000 mennesker blev reddet fra den krig, der nu i ¾ år har hærget i området mellem Hema og Lendu stammerne. Donna og Dave Jacobsson blev allerede i efteråret nødsaget til at frygte efter at deres hus var blevet røvet 5 gange på ét døgn. Derefter prøvede Ugandas hær m.fl. at stoppe blodsudgydelserne, men det har desværre ikke været muligt. Derfor var det livsnødvendigt for MAF at hjælpe til med at evakuere så mange folk som muligt. Alle MAF programmer i Øst-Afrika hjalp til og 12 nationaliteter var involveret. I de seneste dage har dele af både den franske og canadiske hær invaderet Bunia, og prøver nu at stabilisere ro og orden.

Da jeg en dag var ude at gå med min hund, mødte jeg Samuel, som slog følge med mig og snakkede om løst og fast. Han kommer i en lokal kirke, og jeg fortalte at jeg arbejdede for MAF. Lidt efter lidt kom det frem, at han utrolig gerne ville have noget computer træning, da han var blevet lovet et deltidsarbejde med indtastning af data, hvis han kunne skaffe sig den fornødne træning. Jeg tyggede lidt på det, og tog ham med på det næste kursus i ”Basal computertræning i Windows 2000”. For en uges tid siden kom han glædesstrålende ind til mig på kontoret og sagde, at han nu havde fået arbejdet. Det er så glædelig, og bekræfter mig i, at mine små kurser kan havde en påvirkning på menneskers liv. Andre af kursisterne kommer på kontoret og tjekker emails og skriver små breve.

En af piloterne fortalte om en familie, der gennemfører forskellige landbrugsprojekter og undervisning i det nordlige Uganda. MAF flyver deres datter til og fra kostskolen i Kampala. Hvis MAF ikke havde været i Uganda, så ville forældrene ikke have kunnet udført deres arbejde, og ville have forladt Uganda for lang tid siden.

Hilsen fra ”sponsor-pige”
For et års tid siden bad jeg læserne om støtte til min hushjælps datter, som manglende skolepenge. Flere af jer sendte penge, således at dette års skolegang er betalt. Jeg har bedt Pauline, 14 år, om at fortælle lidt om hvordan det går med hende. Hun skriver:

”Hvordan har I det? For min del har jeg det godt! Mange tak fordi I vil betale mine skolepenge. Det glæder mig utroligt meget! Jeg er nu i senior 2 (7 klasse) på ”Buddo Senior Secondary School”. I dette skoleår har jeg undervisning i hvordan man bruger en computer. Jeg kan godt lide at gå i skole, da det vil hjælpe mig i fremtiden. Må Gud velsigne jer rigt og være med jer. Jeg elsker jer alle”. Kærlig hilsen Pauline 

Takke-emner

• Tak for at mine forældre og søsters besøg gik godt, og at de nu er sikkert tilbage i Danmark.
• Tak for at MAF Uganda hver dag kan hjælpe missionærer, missionsorganisationer og andre NGO’er med at flyve til de områder i Nord-uganda, der ellers ville have været ufremkommelige pga. krigen.
• Tak for de IT kurser jeg har gennemført, og de frugter de har givet i menneskers liv.

Bede-emner

• Bed om at jeg må få fred i den beslutning jeg har truffet om at slutte arbejdet for MAF Uganda, og komme til Danmark den 15. august 2003
• Bed om at de sidste par måneder må blive produktive, og at jeg må få en god afslutning med tjenestefolk, kollegaer og samarbejdspartnere.
• Bed om at jeg må få overdraget mit arbejde på en god måde, så alle de gode tiltag og initiativer kan bliver videreført, og MAF Uganda dermed kan hjælpe endnu flere ugandere indenfor IT området

Kærlig hilsen
Per