Siraks bog, kap. 32 vers 34
Familie på besøg
Lørdag
den 24. maj oprandt endelig. Dagen hvor mine forældre og søster satte deres
ben på ugandisk grund. Efter 1 ½ års overvejelser og mange spørgsmål til
ambassade og flyselskabet om sikkerhed risiko for terrorangreb mm, stod de
så i Entebbe lufthavn.
Desværre i øsende regnvejr, og efter meget lidt søvn om natten i flyveren.
Det
blev til 16 gode dage, hvor jeg fik mulighed for at vise dem meget af det i
Uganda, jeg er ko
mmet
til at holde så meget af. Det blev bl.a. til safari i
Murchison Falls Nationalpark med
elefanter, løver, giraffer, en leopard
og masser af forskellige antiloper. En eftermiddag var vi på en tre timers
bådtur på Nilen
med
masser af flodheste og enkelte krokodiller, samt udsigt til Ugandas største
vandfald.
Vi boede
på et flot hotel (lodge), hvor der desværre ikke var så mange andre end os
pga. usikkerheden i hele den nordlige del af landet. Den lille del af
nationalparken vi
kørte
rundt i var dog sikker nok da området blev afpatruljeret af militæret hver
morgen.
Min
søster var ikke så stolt da vi holdt mellem to store han løver, og guiden
åbnede bildøren for at få dem til at røre lidt på sig. Men vi lever da alle
endnu ;-)
Vi så
selvfølgelig
også
Nilens udspring, og fik en sejltu
r
på Nilen og Victoriasøen. En dag havde vi lejet et MAF fly og i en times tid
så vi Kampala,
den store dæmning i Jinja og
Nilen mm fra oven. Min far og
søster var ikke så vilde med at sidde i det lille 5 personers fly, men min
mor og jeg nød turen.
Der
blev også lidt tid til afslapning og gåture med min hund (Basher). Ofte hørte
jeg kommentarer som ”hvor er her altså
grønt og frodigt” og ”den
plante har vi som potteplante i Danmark”. Vi besøgte
selvfølgelig også MAF og prøvede at manøvrere i den kaotiske trafik i Kampala,
spise
krokodille-kød
og ”prutte om priserne” på lokale markeder.

En dag
blev vi inviteret hjem til min gartner, hvor vi fik ugandisk mad og familien
dansede for os. En rigtig dejlig eftermiddag, hvor min familie oplevede hvor
gæstfrie det ugandiske folk normalt er.
Jeg er
meget glad for, at mine forældre og søster nu har oplevet Uganda, og derfor
langt bedre kan relatere til de oplevelser og mennesker jeg refererer til i
emails og telefonsamtaler.
Usikkerhed og afklaring
I
sidste nyhedsbrev skrev jeg om usikkerheden og bekymringerne om at forlænge
med endnu et år i Uganda. I marts måned traf jeg beslutningen om
ikke at forlænge kontrakten og
dermed vende hjem til Danmark til august/september.
I
midten af maj måned kom det så frem, at TDC skulle fyre 1650 medarbejdere,
og jeg følte pludselig tæppet blive trukket væk under fødderne på mig. Efter
nogle emails og en telefonsamtale med min chef i TDC viste det sig, at jeg
formodentlig ikke ville blive fyret, da afdelingen har brug for mere
arbejdskraft. Desuden mener jeg jo selv, at to år i Uganda har givet mig
faglige og personlige værdier som TDC kan bruge
J
Alt
dette betyder, at jeg endelig har bestilt billet hjem til Danmark den 15.
august 2003, og dermed afslutter mit arbejde som
IT Manager for MAF Uganda.
Der er
stadigvæk dage, hvor jeg ikke er sikker på, at beslutningen om at tage hjem
er den rigtige. Jeg spekulerer ind imellem på, om mit sikkerhedsnet med to
års orlov fra TDC kan være en snare for mine muligheder for rigtig at blive
brugt i Guds riges arbejde.
Jeg
vælger dog at tro på, at der er en mening med, at jeg skal tilbage til
Danmark og TDC igen. Så må de kommende år vise, om jeg skal tage af sted
igen eller om jeg skal slå mig til ro i Danmark.
Arbejdet
I
starten af maj fik vi omsider ansat endnu en person i IT afdelingen. På sigt
skal min stilling overgå til en ugander, og da det samtidig blev klart, at
min kollega Sam Tsapwe fra 1.
juni skulle
bruge
al sin tid på at vise Jesus-filmen
og lave
fremstød sammen med lokale kirker, så skulle vi have ansat mindst én anden.
Efter annonce-opslag på Makerere
universitet i Kampala og samtaler kunne vi endelig ansætte den 29
årige Evelyn Nakibuuka. Hun
har en god uddannelsesmæssig baggrund, og de områder hun mangler viden
indenfor prøver jeg at oplære hende i.
Jeg har
igennem de seneste tre måneder gennemført en række IT kurser for kolleger i
MAF og ansatte hos flere af vores email kunder. Da vi ikke har et dedikeret
undervisningslokale, har jeg måttet bruge mine lørdage på at afholde
kurserne. I den kommende tid skal der afholdes flere kurser i basal brug af
computeren, brug af email og internet og Microsoft Excel.
I denne
uge skal vi fastlægge planerne for IT afdelingens arbejde for de næste par
år. Jeg vil meget gerne kunne overdrage mit arbejde med en viden om, at
fokus for MAF Ugandas IT arbejde ligger fast og er målrettet for de næste
1-2 år eller længere.
MAF Uganda
I
slutningen af marts måned kom Emma og
Laurie Nason med deres datter for at starte deres fire-årige
kontrakt som pilot-familie. En måneds tid senere holdt vi afskedsfest for
Anneke og Marco Koffeman og
deres 2 børn. De skal først hjem på orlov og derefter fortsætter de deres
tjeneste som pilot-familie i Bangladesh, ligeledes for MAF Europe.
Der
er igen snak om, at MAF kontoret skal flytte til
Kajjansi, hvor MAF’s
landingsbane ligger. Det vil IT mæssigt medføre en større installation af
netværk samt installation af en satellit forbindelse i stedet for vores
hidtidige radio-kæde internet forbindelse.
Det er
dog ikke fastsat tidspunkt for flytningen endnu, men der snakkes meget om
det. Den bygning der skal flyttes ind i, kræver en del modernisering, så mit
bud er, at der vil gå 1-2 år før vi reelt flytter, hvis det overhovedet vil
ske…
MAF gør en forskel!!
I
dagene 14-17 maj 2003 var MAF Uganda ”vært” for en storstilet redningsaktion
i Bunia,
DR Congo, hvor 2000 mennesker
blev reddet fra den krig, der nu i ¾ år har hærget i området mellem
Hema og
Lendu stammerne.
Donna og Dave Jacobsson blev
allerede i efteråret nødsaget til at frygte efter at deres hus var blevet
røvet 5 gange på ét døgn. Derefter prøvede Ugandas hær m.fl. at stoppe
blodsudgydelserne, men det har desværre ikke været muligt. Derfor var det
livsnødvendigt for MAF at hjælpe til med at evakuere så mange folk som
muligt. Alle MAF programmer i Øst-Afrika hjalp til og 12 nationaliteter var
involveret. I de seneste dage har dele af både den franske og canadiske hær
invaderet Bunia, og prøver nu
at stabilisere ro og orden.
Da
jeg en dag var ude at gå med min hund, mødte jeg Samuel, som slog følge med
mig og snakkede om løst og fast. Han kommer i en lokal kirke, og jeg
fortalte at jeg arbejdede for MAF. Lidt efter lidt kom det frem, at han
utrolig gerne ville have noget computer træning, da han var blevet lovet et
deltidsarbejde med indtastning af data, hvis han kunne skaffe sig den
fornødne træning. Jeg tyggede lidt på det, og tog ham med på det næste
kursus i ”Basal computertræning i
Windows 2000”. For en uges tid siden kom han glædesstrålende ind
til mig på kontoret og sagde, at han nu havde fået arbejdet. Det er så
glædelig, og bekræfter mig i, at mine små kurser kan havde en påvirkning på
menneskers liv. Andre af kursisterne kommer på kontoret og tjekker emails og
skriver små breve.
En af
piloterne fortalte om en familie, der gennemfører forskellige
landbrugsprojekter og undervisning i det nordlige Uganda. MAF flyver deres
datter til og fra kostskolen i Kampala. Hvis MAF ikke havde været i Uganda,
så ville forældrene ikke have kunnet udført deres arbejde, og ville have
forladt Uganda for lang tid siden.
Hilsen fra ”sponsor-pige”
For
et års tid siden bad jeg læserne om støtte til min hushjælps datter, som
manglende skolepenge. Flere af jer sendte penge, således at dette års
skolegang er betalt. Jeg har bedt Pauline, 14 år, om at fortælle lidt om
hvordan det går med hende. Hun skriver:
”Hvordan har I det? For min del har jeg det godt! Mange tak fordi I vil
betale mine skolepenge. Det glæder mig utroligt meget! Jeg er nu i senior 2
(7 klasse) på ”Buddo Senior Secondary School”. I dette skoleår har jeg
undervisning i hvordan man bruger en computer. Jeg kan godt lide at gå i
skole, da det vil hjælpe mig i fremtiden. Må Gud velsigne jer rigt og være
med jer. Jeg elsker jer alle”.
Kærlig
hilsen Pauline