Vejret i Entebbe lige nu
(Ligger ca. 35 km. fra Kampala)

IT-Manager
Info om Uganda
Nyhedsbrev
Billeder
Gæstebog
Kontakt

 

Juli 2002 ] Safaritur ] November 2002 ] Februar 2003 ] Undervisning i Nord-Uganda ] Tilmeld/Frameld nyhedsbrev ] Juni 2001 ] August 2001 ] Oktober 2001 ] Tanzania-tur ] Glimt fra Uganda ] [ December 2001 ] Marts 2002 ]

 

 

  Jule nyhedsbrev fra Uganda 


        
Kære læser,

A

lmanakken siger 4. decem-ber, og det betyder jo, at vi er inde i årets sidste måned af 2001. Utroligt hvor hurtigt dette år er gået. Jeg synes ikke det er langt tid siden jeg fejrede nytårsaften sammen med gode venner i Århus, og nu er det snart tiden igen. 

Havde jeg været i Danmark nu, så havde tilværelsen været præget at jul i alle ender og kanter. Forretningerne havde været pyntede, duften af gløgg og æbleskiver havde bredt sig og julefrokosterne havde så småt været i gang. Jeg troede ikke det var noget som jeg kunne komme til at savne, men faktisk længes jeg en smule efter juleræset og alle lysene i Tivoli. At gå en tur i Tivoli hører til en af mine faste traditioner, men i år er det anderledes.

Julen i Uganda er knapt nok begyndt. I lørdags prøvede jeg at finde en halmkrans og nogle røde lys og bånd, så jeg også kunne fejre advent på behørig vis, men det var ikke sådan lige at opdrive. Faktisk var det mere end svært at se at det var den 1.ste december. Enkelte forretninger havde stillet et par plastik juletræer med blinkende lys frem, og andre reklamerede med ”Jule salg”, men ellers er der ikke meget der indikerer julens komme.

Tak

D

er skal lyde en meget stor og hjertelig tak til alle jer, som har glædet mig med breve, e-mails, pakker eller telefonopkald i de forgangne 3 ½ måned. Det er utroligt dejligt at modtage livstegn hjemmefra af alle slags. Lige nu sidder jeg og hører bånd fra Nansensgades 125 års Jubilæumsfest, og jeg kan nærmest føle stemningen og se Hans-Erik Nissens gestikulering fra talerstolen. Det er fantastisk rart at høre stemmer, sange og ikke mindst prædikener på dansk.

Alle hilsner varmer helt ind i sjælen, og er med til at knytte tættere bånd til familie, venner og menigheder i Danmark.

MAF Uganda

I

løbet af den sidste måneds tid har et af de store samtale emner været, at vores Program Manager (leder) og familie har valgt at søge andre udfordringer og dermed stopper i tjenesten med udgangen af januar 2002. Jerry Casey kom til Uganda med ønsket om at fortsætte sin karriere som pilot. MAF Europe kræver at han (og alle andre piloter) gennemfører en række tests, og en af dem dumpede han uheldigvis på en måde, så MAF Europe ikke vil lade ham flyve, selv om han har mange tusinde timers flyvning bag sig.  Jeg er knyttet meget tæt til familien, og dermed er det også en stor sorg fro mig, at de skal bryde op.

Omkring 15. december forlader en anden MAF familie, Donna og Dave Jacobsen, programmet for at rejse tilbage til Congo. Dave er pilot og mekaniker og de har været her i næsten ét år pga. uroligheder i Congo. Lige nu ser det ud til at det igen er muligt at flyve i Øst Congo og derfor flytter de tilbage, og skal i gang med at opbygge programmet der igen.

I starten af januar 2002 kommer der en ny pilotfamilie herned - Pam og Simon Wunderli fra Skotland/Schweiz. Lige nu har vi kun én fuldtids pilot, da han er meget eftertragtet. Jeg var på Prepare for Change kurset sammen med dem, så det bliver gensynsglæde at møde dem igen.

Arbejdet

H

verdagen har efterhånden indfundet sig, og kører i den daglige trummerum. Arbejdet med at flytte brugerne til det nye e-mailsystem er næsten afsluttet, og vi kan starte næste år med at slukke for den gamle server. Derefter skal jeg så i gang med undervisningsdelen, og måske skal jeg tilbyde kunderne at vedligeholde deres computer og undervise dem i brugen af den.
Men en stor del af tiden vil sikkert gå med at undervise min kollega i almen IT, så han en dag vil kunne overtage afdelingen.

I des seneste uger har jeg kæmpet med at få teleselskabet til at forbedre kvaliteten af vores linier. Når der er støj på linien så kan modemmerne ikke ”tale sammen”, hvilket bevirker at kunderne ikke kan sende/modtaget e-mails, og så klager de selvfølgelig over den dårlige service som vi leverer. Desuden har vores internet for-
bindelse også regel
mæssigt været nede, så vi dermed ikke har kunnet afsende og modtage e-mails. Men pt. ser det dog ud til at være klaret, og forhåbentlig kan jeg koncentrere mig om andre opgaver som virusbekæmpelse mm. Overgangen til det nye e-mailsystem, og dermed brugen af Microsoft Outlook Express har også medført en eksplosion i antallet af virusangreb på serveren, og jeg fanger næsten virus hver eneste dag. Jeg modtager også en del advarsler fra folk som ubevidst sender virus med i e-mails. Derfor er det af største betydning, at du der læser dette – og har en pc - har et opdateret antivirusprogram.   

Oplevelser
(klik her for at læse en længere version)

B

yen Jinja ligger tæt ved Nilens udspring og en dag i Oktober kørte en amerikansk pige og jeg dertil for at se byen, og opleve Nilens udspring og vandfaldet Butjagali Falls. Englænderen Speke opdagede i år 1862 Nilens begyndelse. Det tager vandet tre måneder om at nå de 6400 km gennem Uganda, Sudan og Egypten til Nilens udløb i Middelhavet.

Efter at have nydt denne smukke natur kørte vi til et endnu smukkere sted, Butjagali Falls, hvor Nilen bugter og bruser ned over en større klippeformation og giver det et vandfaldslignende præg. Bare at sidde og se vandet og høre dets brusen er vidunderligt. Jeg skal helt sikkert prøve "River rafting" på et tidspunkt og sejle ned af Nilen. 

Lidt længere henne fandt vi en halv!! krokodille, men efter en diskussion om det var sikkert at bade, hoppede vi i bølgerne og nød det varme vand kølne vores varme kroppe. Sjovt var det at svømme lidt ud i strømmen og mærke dens enorme kræfter. Desværre ender alle gode dage og vi måtte til at stikke næsen hjem mod Kampala igen.

Weekenden efter kørte jeg sammen med min kollega Sam og nogle præster og evangelister til en lille by Muhanga i Sydvest Uganda, for dels at deltage i et fremstød og dels at vise Jesusfilmen på det lokale sprog. Ved en af gudstjenesterne fik jeg mulighed for at aflægge et vidnesbyrd og fortælle lidt om Danmark. Dejligt at mærke at vi alle er brødre og søstre i Herren trods forskelligt sprog, hudfarve mm. Til den ene af film forevisningerne kom der ca. 400 mennesker og omkring 30 kom til tro

Watoto betyder børn på Swahili, og er samtidig navnet på to byer for hjemløse og forsømte børn. Pinsekirken i Kampala (KPC) har bygget byerne for at hjælpe en del af de mange tusinde børn som før levede under yderst kummerlige forhold.

Hvert hus har en mor og 8 børn. Mødrene har givet deres liv til dette arbejde og 8 huse danner rammen om et større fællesskab. Det tager ca. 1-2 måneder at bygge et hus og det koster fuldt møbleret ca. 10.000$. Pt. er der bygget ca. 40 huse fordelt på to byer, men det er planen at der med tiden skal bygges huse til op imod 10.000 børn.

Tirsdag den 13. november havde jeg et rigtigt møde med Uganda – og dets politi. Jeg udførte min borgerpligt og stemte til Folketingsvalget på Den danske Ambassade. Da jeg bagefter kom ud var min bil væk. Det viste sig, at jeg åbenbart havde holdt ulovligt parkeret (sammen med flere andre biler) og på de 20 minutter jeg var væk fra bilen, var den blevet afhentet af en kranvogn og kørt i ”detentionen”. Da jeg fandt bilen på politistationen blev jeg yderligere konfronteret med en sigtelse og spørgsmålet om jeg var parat til at gå i retten!!! Det vidste sig at jeg ved at bestikke politimanden med ca. 100 kr. kunne slippe fri, men det ville vi ikke, så vi måtte tale med den ansvarlige for afdelingen for trafikforseelser. Efter en skriftlig udtalelse og lidt snak frem og tilbage kunne jeg igen forlade forenes med min bil og en kraftig advarsel om ikke at gentage episoden.

Kongernes gravplads er en stor stråtækt hytte i forstaden Kasubi udenfor Kampala. Der ligger fire konger fra Buganda (senere Uganda) begravet fra slutningen af 1800 tallet. Hytten bevogtes stadig af efterkommere til kongens koner, der sørger for de afdøde mm.

 

Julen

J

ulen i år bliver helt sikkert anderledes end de sidste 31 år. Jeg skal fejre julen sammen med en amerikansk familie og en kollega fra England. Derfor bliver der ikke noget med flæskesteg, rødkål, brunede kartofler eller ris a l’amande den 24. december. Den 25. december er til gengæld en stor dag hos englænderne og amerikanerne, og efter kirkegang om morgenen er jeg inviteret til julemiddag. Det bliver spændende at opleve en anderledes jul, men tankerne vil helt sikkert gå hjem til familien den 24. december om aftenen, når de sidder ved julebordet.

MAF kontoret har lukket mellem jul og nytår, så der er en dejlig lang ferie som skal bruges til at opleve noget. Vi er nogle stykker som har aftalt at prøve ”river rafting” ned ad Nilen og desuden vil jeg prøve at tage på tur til en af de mange nationalparker og opleve dyrelivet.

Glædelig jul og Godt nytår

J

eg vil ønske jer alle en rigtig glædelig og velsignet jul og et lykkebringende nytår. I året 2001 lykkedes det endelig for mig at komme af sted som missionær med min uddannelse som speciale. En lang række af overvejelser er blevet afløst af glæde og taknemmelighed over at være hvor Gud ønsker at bruge mig!

Måske skal du også overveje om året 2002 skal betyde nyde udfordringer for dig i tjenesten for Gud. Vi hører så ofte Missionsbefalingen i Matt. 28,18-20 om at gå ud og omvende mennesker, og i samme vending bliver det ofte sagt, at høsten er stor, men arbejderne få. Er det dig som skal være den næste arbejder i Guds rige?

Husk på at Jesus kom til jorden julenat for at blive født som menneske, leve et liv som menneske, og dø for ALLE mennesker, for at du og jeg en dag skal forenes med ham i Himmerige. Det er julens glædelige budskab og fantastisk udtrykt i Esajas kap. 9, vers 5-6:

Kunstner: Anders Lind
Titel: Ordet blev kød

For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Stort er herredømmet,
freden uden ophør
over Davids trone
og over hans rige,
så han kan grundfæste det
og understøtte det
med ret og retfærdighed
fra nu af og til evig tid.
Hærskarers Herres nidkærhed
skal udvirke dette

AMEN

Kunstner: Anders Lind
Titel:
Hylderne på marken
     

TAK for:

·          At de første 3 ½ måned er gået over al forventning – både personligt og arbejdsmæssigt.

·          At sammenholdet i MAF Uganda er godt og uden de store gnidninger.

·          At min kollega Sam bruger næsten halvdelen af sine weekender på at tage rundt og vise Jesus-filmen i kirker og til fremstød.

 

 

BED for:

·          At jeg må finde flere Ugandiske venner og komme bedre ind i menigheden.

·          At jeg må være villig til også i fritiden at lade mig bruge af Gud med mine evner og penge.

·          At Gud må vise mig om jeg skal
tage endnu ét år hernede (skal afgøres i februar 2002) eller om jeg skal hjem til DK til August.

·          At julen i Uganda også må blive en god, varm og positiv oplevelse.

Kærlig hilsen

Per