Vejret i Entebbe lige nu
(Ligger ca. 35 km. fra Kampala)

[ Juli 2002 ] [ Safaritur ] [ November 2002 ] [ Februar 2003 ] [ Undervisning i Nord-Uganda ] [ Tilmeld/Frameld nyhedsbrev ] [ Juni 2001 ] [ August 2001 ] [ Oktober 2001 ] [ Tanzania-tur ] [ Glimt fra Uganda ] [ December 2001 ] [ Marts 2002 ]

Safari tur til Queen Elizabeth National park.
Dato: 4 - 9 september 2002 

Nu skulle det endelig være. Min første egentlige tur på safari. Jeg havde fået mulighed for at tage sammen med min kollega Paul Brooks og hans bror Ian til Queen Elizabeth Nationalpark i det sydvestlige Uganda – ikke langt fra Rwenzori bjergene eller grænsen til Rwanda og DR Congo.

Vi kørte af sted onsdag morgen kl 9.30 og kørte nærmest uafbrudt i 6 timer indtil vi kom til parken. På vejen mødte vi både ”dræber-busser” og flere store lastbiler som var kørt i grøften. En enkelt lastbil med anhænger spærrede hele vejen, men vi kunne lige presse os forbi i rabatten, ingen hullet blev stoppet at en stor bus, som også troede den lige kunne snige sig fordi. Selv om det regnede og blæste på vejen derned, så strålede solen fra en skyfri himmel da vi drejede ind i parken.

Efter at have overbevist vagten om, at to ud af tre faktisk arbejde i Uganda (og dermed fik indgangen til halv pris $25), så kørte vi de 20 km ad grusveje til hytteområdet, hvor vi skulle bo. På vejen så vi masser af vildsvin, hjorte, enkelte antiloper og ikke mindst 8 elefanter, der krydsede vejen foran os. Elefanten er altså et stort fascinerende dyr!! Pludselig begyndte det at styrt-regne, og på ingen tid blev landskabet ændret til en sø, da vandet pga. den knas-tørre jord ikke kunne forsvinde igen.

Vi kom til Mweya hytten (nærmere et hotel efter standarden, men det hedder en lodge på engelsk). Vi blev indkvarteret på vores værelser, og gik derefter rundt og tog hotellet i besiddelse. Mwaya-hytten ligger på en høj og har derfor et utroligt udsigt ud over dele af parken. Nedenfor hytteområdet ligger Kazinga kanalen, hvor man kan komme på bådtur og opleve fugle, flodheste, elefanter, bøfler og krokodiller – hvis man er heldig osv. Det er fantastisk at sidde og spise mad og kunne følge med i, at flodhestene daser i vandet og at bøflerne ligger på stranden og sløver den af, eller se op imod 30 elefanter komme traskende ned til vandkanten og boltre sig i vandet som kåde børn.

En morgen tog vi på egentlig ”game ride” - altså traditionel safari. Kl. 6.30, en halv times tid inden solopgang, kom guiden og hentede os. Derefter kørte vi til en anden del af parken, og skulle så bl.a. prøve at opspore løverne og deres unger. Det lykkedes efter noget tid at finde 4 hunner der lå og slikkede den første sol i sig – uden at tage den store notits af os siddende i bilen og tage billeder af dem. Derefter kørte vi videre for at finde en af hannerne, og det lykkedes os sandelig også at finde Jakob en han-løve. Ungerne så vi ikke direkte, men tror nok de befandt sig i noget højt græs. Mødrene prøver selvfølgelig at beskytte dem bedst muligt mod farer.

Bare det at køre rundt på savannen og se solopgangen og møde dyrene i deres rette element er en utrolig stor oplevelse. På denne tur så vi ikke elefanterne tæt på, men nød alligevel de tre timer turen tog.

Derefter er der ikke noget bedre end at sætte sig til et veldækket morgenbord og nyde udsigten over kanalen, og springe i poolen eller bare sole sig og nyde dagen.

En anden morgen tog vi på tur til en 16 km lang og 500 m bred kløft, hvor vi skulle på chimpanse-jagt´. Sammen med to vagter – den ene bevæbnet – blev vi ført ned i kløften. Vi skulle så prøve at spotte forskellige typer aber, ”rødhale”-aber, silke-aber, fugle og selvfølgelig finde chimpanserne. De blev fundet efter 1 ½ timers vandring. I starten hørtes brøl fra flodheste og vi gik ad de stier som elefanterne og flodhestene laver, når de søger i hi for solens stråler midt på dagen.

Chimpanserne sad og spiste frugt oppe i træerne over os, og man skulle passe godt på ikke at blive ramt eller få en ”blessing” dvs. en stråle urin i hovedet. Vi stod og nød synet indtil chimpanserne langsomt blev trætte af os og prøvede vores eventuelle frygt for dem. De begyndte at klatre ned imod os, og flere af dem nåede jorden kun 1-2 m fra os. En lille abe ”Peder Pedal / Curious George” fik ikke helt godt fat i en gren, og styrtede ned en meters penge fra os. Det så vildt ud, men han så ikke ud til at have taget skade, selv om faldet var på 4-5 m.

Derefter gik turen videre til en skov, hvor der bl.a. har en grotte med hundredvis af flagermus. De hang ned fra loftet eller flagrede rundt og skreg. Nedenunder kravlede der et par fede pytonslager rundt og ventede sikkert på deres næste føde. I dette område var det også nogle fantastisk smukke skovsøer og smuk natur.

Søndag eftermiddag tog vi så afsked med dette prægtige sted. Alt var bare så perfekt – et lille stykke himmerige.

Turen gik så videre mod Fort Portal, hvor vi skulle finde en hytte, der ligger på kanten af en krater-sø. Hytten har ikke strøm, så aftensmaden skulle indtages i stearinlysets skær – en rigtig ”candlelight dinner”. Det var bare ikke ligeså at finde frem til hytten. Kortene passede ikke med vejene, så vi troede flere gange, at vi havde kørt forkert. Men pludselig fandt vi grusvejen der skulle føre os de sidste 20 km op til hytten. Kortet fortalte os igen, at vejen gik ligeud, men hvad gør man så, når vejen ender i et t-kryds. Nå - vi prøvede at bevæge os mod nord, da det passede bedst med retningen, hvilket fik os ud på nogle meget små jordveje og over broer, der bestod af to jern-sveller eller rimelig tykke bjælker. Et enkelt sted var broen helt forsvundet, og vi måtte køre igennem vandet, for vi kunne fortsætte op af den stejle vej.

Lang tid efter fandt vi endelig et skilt til hytten og en bredere vej igen. Det viste sig, at vi havde overset en afkørsel til venstre (som i øvrigt ikke var afmærket eller vist på kortet). Endelig fandt vi da frem til hytten og kunne igen slappe af med en flot udsigt.

Området er meget frugtbart, da det er vulkan-jord. Området har en række dybe krater-søer, der er omkranset af bakker med huse, træer, marker og blomster. Det var et flot syn at vågne op til – igen med Rwenzori bjergene i baggrunden.

Mandag formiddag gik vi en tur rundt om søen og nød ellers stilheden og det dejlige vejr, før turen igen gik tilbage til Kampala gennem flotte te-plantager og skovområder. Vi mødte mange cyklister med Matoke bananer på bagagebæreren, aber siddende i vejkanten eller manden på benzin-stationen som ikke havde strøm, og derfor måtte pumpe med håndsving.

Kærlig hilsen

Per