 Vejret i Entebbe lige nu





 |
Egnene
omkring Victoriasøen er tæt befolkede, det nordlige Uganda tyndt. Udover
hovedstaden Kampala findes seks byer med ½-1 mio. indb. Uganda
rummer 40 etniske grupper og tre sproggrupper: bantu, nilotisk og
nilo-hamitisk. Knap 20 % af befolkningen er baganda-folk (bantu),
bl.a. nyoro og nkole. Officielle sprog er engelsk og swahili mens luganda
er det mest almindelige afrikanske sprog. 2/3 af befolkningen er kristne,
protestanter og katolikker ligeligt fordelt, mens små 20 % har bevaret
den oprindelige religion.
Uganda
er hjemsted for en lille gruppe pygmæer, der lever i regnskoven
mod sydvest. Bantuerne lever i hele midten af landet, de øvrige mod nord
og nordøst. Byerne rummer kun små asiatiske og europæiske mindretal
siden Amins fordrivelse af de fleste asiater 1972 og europæernes
flugt for ham og dem, der fulgte efter ham. Stammemodsætninger har
spillet en væsentlig rolle i landets uhyggelige historie siden
uafhængigheden. Det største bantufolk, baganda, havde traditionelt en
førerstilling; Obote, der var nilot af lango-stammen, forsøgte at kue
bantuerne; Amin, der tilhørte den lille, nordlige kakwa-stamme,
massakrerede til gengæld langoer og acholier.
Uganda
er et af de mest AIDS-befængte lande syd for Sahara; alene i
Kampala er godt 30 % af den voksne befolkning HIV-positive, og i visse
landsbyer er over 50 % smittet med AIDS. Det menes at Uganda er
landet, hvor HIV og AIDS første gang blev opdaget, og er pt. det eneste
land i Afrika hvor smitte-procenten er for nedadgående.
Undervisningsvæsenet
er ret veludviklet undtagen i de tyndt befolkede landdistrikter. Det
drives hovedsag elig
af stat og kommuner; men der findes også en del missionsskoler. Systemet
har lidt under de mange års borgerkrige og terror; analfabetismen er dog
holdt nede under 50 %. Der er en syvårig grundskole, hvorfra man kan gå
videre til et seksårigt gymnasium eller til fagskoler for teknik,
landbrug og læreruddannelse. For disses fag samt for handel findes der
tillige højere læreanstalter. I Makerere findes et universitet, der,
når de politiske forhold tillader det, samarbejder med universiteterne i
Nairobi og Dar-es-Salaam som East Africa University |
|